Kontakt | Sitemap
 


Kontakt os

Hvis du har en god historie, vil vi gerne høre fra dig!
 

Klik her

 

Denne hjemmeside er oprettet på initiativ af en gruppe af tidligere og nuværende medarbejdere hos Dansk Eternit. Formålet med hjemmesiden er at indsamle og formidle ”eternittens” historie med bredest mulig sigte på alle væsentlige interessegrupper. Herunder det sociale liv på og omkring arbejdspladsen. Ledelsen hos Dansk Eternit har velvilligt stillet mødefaciliteter til rådighed for redaktionen og Dansk Eternits medarbejderfond har sponsoreret oprettelse og drift af hjemmesiden.
 

Gruppen, eller mere korrekt ”redaktionen”, arbejder ud fra et rent interessemotiv og varetager det redaktionelle arbejde med at sortere og katalogisere indkomne historiske data, historier og billeder indtil ”Eternittens” historie vurderes at være fortalt og illustreret. Redaktionen har og vil ligeledes benytte assistance fra offentlige arkivariske og historiske kilder. Den nuværende redaktion er ikke nødvendigvis en permanent konstellation men vil kunne udvides og ændres i overensstemmelse med arbejdets fremadskriden.


Initiativtagerne, eller den kraft, der skulle få snebolden til at rulle, udgøres af de erfarne seniorer, Poul Erik Madsen og Hans E. Larsen, på deres initiativ blev Tage Sørensen, Peter Baadsgaard Bruun og Normann Lambrechtsen
tilknyttet.

Har du en historie, fået en historie fortalt, et billede,
en oplevelse fra arbejdslivet, et ferieminde fra
Koldkær, Ankerhus eller Munkerupgaard, der kan
bidrage til ”eternittens historie” er du velkommen til
at kontakte en af os.
Har du brug for en til at nedskrive din historie,
klarer vi også det!